H.C. Andersens Hus i Odense

De nye uderum i og omkring det nye H.C. Andersens Hus i Odense er udformet i organiske former med mange stier, der eventyrligt fører gæster omkring de gamle fortællinger.

Bent Vangsøe Natursten har haft æren af at levere en række forskellige natursten til udførelsen af det flotte museumsrum, der skudt op i midten af H.C. Andersen kvarterets gamle brostenbelagte gader.

Det drejer sig primært om chaussesten i en blanding af nordisk granit, som er lagt i flotte mønstre i gangstier og parkgrus. De fleste som velkendte kløvede chaussesten, men også et stort parti savede og jetbrændte chaussesten, som giver en flot og glat overflade. Derudover taktile granitsten, som hjælper blinde og svagtseende med at navigere rundt i haven. 

Museet som årligt besøges af hundredtusindvis gæster fra hele verden vil gå i H.C. Andersens fodspor og blive ført rundt i flere niveauer med veludførte bedanlæg, sedumtage og spetakulær arkitektur, som i øvrigt også er tilgængelig for lokale og byens besøgende.

Samtidig støder stedet også op mod Odenses letbanespor, som Bent Vangsøe Natursten også har leveret et udvalg af natursten til.