Brugte natursten, som brosten, chaussésten og kantsten kan bruges i alle nyere projekter, men passer særligt godt ind i renoveringen af ældre projekter og bevaringsværdige områder, såsom slotte og gamle købsstæder.

Axeltorv – brugte chaussésten binder historien sammen med nutiden

En af de mest markante tilføjelser til Københavns byrum i årevis stod færdig i 2017. Nemlig Axel Tovers på Axeltorv. I forbindelse med byggeriet blev hele Axeltorv omlagt med ny belægning, og Bent Vangsøe Natursten leverede til projektet svenske genbrugs-chaussésten i et mix af farver.

Det gamle torv blev oprindeligt anlagt i 1917 og var et af Københavns centrale forlystelseskvarterer.

Ugens sponsortip fra Bent Vangsøe Natursten

Chausséstenene, der dækker hele Axeltorv, fortsætter op i byhaven for at skabe sammenhæng mellem de to uderum. Chaussésten er netop et kendt, historisk element i København, og Axeltorv ligger lige dér, hvor volden engang løb, i overgangszonen mellem middelalderby og det moderne København.


Projektet er derfor et glimrende eksempel på, hvordan genanvendte natursten kan skabe sammenhæng og den helt rigtige historiske stemning i særlige projekter.

Et bæredygtigt valg
Bent Vangsøe Natursten har altid et lager af brugte natursten – alle af nordisk oprindelse. Natursten, som fx granit, bliver blot pænere med alderen. De mister ikke styrke og slides aldrig op. Derfor er det et bæredygtigt valg.

Det handler i høj grad om at droppe ”køb og smid væk” kulturen. Vi skal satse på langtidsholdbare kvalitetsprodukter, som vi kan nyde i mange år og lade gå videre til næste generation.

Læs mere om Bent Vangsøe Naturstens bæredygtige materialer på www.vangsoe.dk/.